BLOGGEN Archives | Side 8 af 138 | Willowlounge.dk
Underholdende kunst på væggen

Underholdende kunst på væggen

Underholdende kunst på væggen

Kunst er ikke bare kunst. Kunst kan være mange ting. Herhjemme omgiver jeg mig med masser af kunst. Især børnekunst! Selvfølgelig mine egne børns kunst.

kunst, væggen, nyt, poster, postcard, michelle, carlslund, boligmagasinet

Kunst i ramme

Jeg har skiftet billedet ud i den sjove ramme, som jeg før har skrevet om. Hvis du ikke har set rammen før, så kig gerne med her. Her kan du (måske) få dig et bedre indtryk af, hvad det er for en sjov én 😉

Jeg abonnerer på BoligMagasinet, og hver anden måned følger der to postkort med, med de fineste tryk på. Trykkene er både lavet af kendte og mindre kendte kunstnere, og jeg er vild med at få åbnet mine øjne for noget nyt. Ellers kan jeg nemlig godt have tendens til at sidde fast i den samme rille som så mange andre, og dermed ikke få nyt input til indretningen herhjemme.

Dette tryk er lavet af Michelle Carlslund, og hende kender jeg ikke. Jeg aner ikke, hvad hun kan eller hvad hun er kendt for. Men jeg kan lide postkortet! Så det har fået plads i stedet for printet med “Baby, it’s cold outside”.

Jeg synes, det passer SÅ fint i farverne, og jeg kan lide, at det normalt ikke er et billede, jeg selv ville have valgt!

Billedvæg

Jeg drømmer om at lave min billedvæg om. Jeg vil gerne have større rammer op – og nye plakater/kunst der i. Sig det ikke til Kenneth endnu, for jeg arbejder stadig på det inde i mit hoved. Det er ikke helt på plads endnu, så jeg venter lige lidt med at involvere ham 😉

Når jeg er mere klar over, hvordan væggen skal se ud, så vender jeg tilbage. Måske du gerne vil have lidt inspiration også? Indtil videre kan du smugkigge med på mit board på Pinterest!

Kærlig hilsen Katrine

GemGemGemGemGemGem

Find din personlighedstype i enneagrammet

Find din personlighedstype i enneagrammet

Sådan finder du din personlighedstype i enneagrammet

Og sådan lærer du at tolke de andre typer.

Enneagrammet har gennem foråret været med til at holde mig ovenvande – OG det har givet mig mit selvværd og troen på mig selv tilbage!

Det lyder utroligt, men jeg har fundet hjem i mig selv igen ved hjælp af enneagrammet.

Jeg har tidligere skrevet lidt om enneagrammet, og har du ikke læst det eller er du bare nysgerrig, så læs med her.

enneagrammet, enneagram, de 9 typer

 

Udover at lære mig selv bedre at kende – og tage mere hensyn til mig selv – så har jeg også lært at forstå andre mennesker bedre. Jeg har lært at forstå, hvorfor de reagerer, som de gør, og hvordan jeg kan takle det.

Det er SÅ givende, og jeg vil derfor dele “startskuddet” med dig.

Jeg skal selvfølgelig huske at fortælle dig, at jeg IKKE er ekspert, og at jeg deler med dig, fordi jeg faktisk mener, at det også kan gøre en forskel for dig!

Og så skal du bare vide, at jeg havde SÅ MEGET NEMMERE ved at spotte andres typer, end min egen. Og hvis du er i tvivl, så kig på det negative hos dem, du er i tvivl om. Dér, hvor du tænker, at “det er jeg i hvert fald ikke”, så er du helt klart det!

enneagrammet, enneagram, de 9 typer

 

Enneagrammet har en test – tag den!

Tag en gratis Enneagram-test lige nu ved at udfylde et spørgeskema, som består af 99 spørgsmål. Det tager ca. 10 minutter.

Obs!
For at du kan tage testen skal du tilmelde dig deres nyhedsbrev i boksen øverst til venstre på siden. Er du på Facebook kan du gøre det endnu hurtigere ved at klikke på Facebook-login-knappen nedenfor. Du kan altid slette nyhedsbrevet, når du er færdig med testen.

Når du har taget testen og fundet din type, kan du på en anden side, læse mere om, hvad din type indeholder.

 

Hvilken type er du?

  • Type 1 “Den Moralske Perfektionist”

    • 1’erens måde at undgå smerte og opnå accept og at blive elsket på, er at være moralsk og idealistisk uangribelig.
    • Kendetegnet for et 1’er er perfektionist

 

  • Type 2 “Den Hjælpende Rådgiver”

    • 2’eren bruger omsorg og kærlighed som strategi for at blive elsket, anerkendt og ikke såret.
    • Kendetegnet for en 2’er er hjælperen

 

  • Type 3 “Den Succesfulde Udretter”

    • 3’ere bruger strategien om at være succesfulde og have det rigtige image til at blive elsket og anerkendt.
    • Kendetegnet for en 3’er er udretteren

 

  • Type 4 “Den Romanstisk Individualist”

    • 4’ere fokuserer på det unikke, det alternative og det smukke, og ved selv at være unik søger de anerkendelse og at blive elsket.
    • Kendetegnet for en 4’er er romantikeren

 

  • Type 5 “Udforskeren”

    • 5’ere observerer verden og dykker ned i viden. De forsøger at få anerkendelse og at blive elsket ved at regne hele verden ud.
    • Kendetegnet for en 5’er er iagttageren

 

  • Type 6 “Den Loyale Vogter”

    • 6’eren bruger strategien med at knytte sig til autoriteter for at undgå at blive såret og blive elsket og anerkendt.
    • Kendetegnet for en 6’er er skeptikeren

 

  • Type 7 “Den Underholdende Optimist”

    • 7’ere prøver at undgå smerten ved at undgå den. Ved at fokusere på glæde og nydelse søger de at vinde andres accept og blive elsket.
    • Kendetegnet for en 7’er er eventyreren

 

  • Type 8 “Udfordreren”

    • 8’eren anvender strategien om at være stærk og mægtig til at undgå at blive såret.
    • Kendetegnet for en 8’er er frontkæmperen

 

  • Type 9 “Den Fredsskabende Mægler”

    • 9’erens strategi er at flyde med strømmen, sætte sig selv til side for at undgå smerte, og for at blive elsket og accepteret.’
    • Kendetegnet for en 9’er er fredselskeren

 

Jeg er en 2’er.

2’eren er “Den Hjælpende Rådgiver”. 2’eren bruger omsorg og kærlighed som strategi for at blive elsket, anerkendt og ikke såret.

2’eren er enorm dårlig til at tage hensyn til egne behov og bor ofte over i andre mennesker.

Det giver SÅ meget mening for mig, for jeg har (og er stadig nogle gange) enorm dårlig til at mærke efter, hvad JEG ønsker.

Ved at finde ud af, hvilken type jeg er, har jeg nemmere ved at sige fra og mærke efter. Og dét er sundt for mig!

 

Sådan lærer du at forstå de andre typer

Når du har fået styr på din egen type, så brug lidt krudt på at læse om de andre. Det giver dig nemlig et indblik i, hvilke personer de er, og hvorfor de reagerer, som de gør.

Det, der giver mening for mig er, at når en person siger til mig; “ja, det er fint nok, men kom nu ind i kampen og gør noget ved det”, (hvor jeg selv lige skal hjem og tænke over det), så ved jeg, at personen siger sådan, fordi han/hun er en 8’er, og som mere er en type, der handler før han/hun tænker.

Det handler nemlig ikke om mig, men om 8’eren selv.

Giver det mening?

 

Jeg er SÅ spændt på at høre, hvilken type du er!

Skriv i kommentarfeltet, hvilken type du er

Og skriv også gerne, om det overhovedet passer på dig.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

Endnu flere af de bedste plugins

Endnu flere af de bedste plugins

Endnu flere af de bedste plugins

De bedste plugins, du kan installere på din WordPress-side er mange. Og forskellige, alt efter, hvilket behov eller ønske, du har.

Dette er det tredje indlæg om, hvilke plugins, jeg mener, du ikke kan leve uden! Det første kan du læse her og nummer to kan du læse her.

Mange af de bedste plugins er gratis, og de er alle rimelig nemme at sætte op. Skulle du komme i tvivl om noget, så spørg mig efter hjælp. Jeg hjælper dig gerne!

 

Endnu flere af de bedste plugins, wordpress

 

Contact Form 7

Contact Form 7 er det mest populære kontaktform-plugin på markedet. Du kan lave dine egne kontaktformularer præcis som du har lyst, og så mange som du har lyst. Og så er det gratis. Jeg bruger det selv, og det er nemt at sætte op!

Jeg bruger den under min kontaktside.

 

Theme Authenticity Checker

Theme Authenticity Checker (TAC) er rigtig rar at have, hvis du installerer et gratis tema. Problemet med gratis temaer og højst sandsynligt gratis tilgængelige premium temaer er, at de kan indeholde uønsket kode (og muligvis virus).

De fleste gratis temaer indeholder et backlink i footeren. Nogen gange er det til udviklerens egen side, men andre gange er det til en side man bestemt ikke vil linke til. Så er det rart at kunne se hvor koden er, så man kan fjerne den.

Det er specielt gældende, hvis man er så uheldig at få en kode ind, der virker som en bagdør for en hacker.

Pluginet ligger under “udseende” og hedder TAC. Her kan du se, hvilke temaer, der er clearet, og hvilke der muligvis har en uønsket kode.

 

WordPress Editorial Calender

Hvis du som mig, godt kan lide at planlægge blogindlæg, så skal du hente WordPress Editorial Calendar. Den giver dig et nemt overblik over, hvilke indlæg du har planlagt til hvornår.

Du kan “drag and drop” indlæg, hvis du vil udgive nogle indlæg på en anden dag end lige først planlagt. Det er meget nemmere med denne, end hvis du skal ind på hvert enkelt indlæg og rette datoen til.

 

Add Widget After Content

Endnu flere af de bedste plugins

Add Widget After Content er rigtig god at bruge, når du vil tilføje et dokument efter hvert indlæg. Jeg bruger det som en sign-up boks, hvor jeg tilbyder 5 nemme opskrifter.

Du kan tilføge lige præcis den tekst eller billede, som du ønsker. Og du kan også vælge på de enkelte indlæg, om den slet ikke skal vises. Dét er mega-smart!

 

Hvilke plugins er dine favoritter?

 

Kærlig hilsen Katrine

 

GemGem

Min Business

Min Business

Min Business – min forretning

Du inviteres hermed over på min business-side! (også selvom jeg holder ferie pt.)

 

business, personlig assistent, katrine brandborg

 

Katrine Brandborg | Personlig Assistent og Webdesigner

 

Jeg arbejder for at hjælpe dig med at fokusere på dine kerneopgaver.

Jeg arbejder for at opkvalificere og løfte din business til det næste niveau.

Jeg tror på, at for mange opgaver kan flytte dit fokus og give dig følelsen af at drukne.

Jeg tror på, at ved at hyre en personlig assistent, kan du genvinde dit overskud og få mere tid til dét, du brænder for i din virksomhed.

 

min business, min forretning, katrine brandborg, fotografen, fotograf, skolefoto, portræt, Katrine Brandborg, tak, kommentar

 

Har du brug for en ny hjemmeside?

Kan dine kunder finde dig på Google?

Drukner du i administrative opgaver?

Bruger du for meget tid på kedelige bunker?

 

Så kontakt mig for samarbejde!

[contact-form-7 id=”12″ title=”Kontaktformular 1″]

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Stærke kvinder, der inspirerer mig #1

Stærke kvinder, der inspirerer mig #1

Stærke kvinder, der inspirerer mig

Hen over sommeren deler jeg interviews med udvalgte kvinder, der på den ene eller den anden måde inspirerer mig.

Jeg har før skrevet om to kvinder, der inspirerer mig – og det var en stor succes. Indlægget blev delt mange gange på de sociale medier, og jeg fik mange positive kommentarer med på min vej. Både fra de to kvinder og fra flere læsere.
Jeg vil derfor lave en føljeton udelukkende med inspirerende mennesker, som du kan følge med i.

 

Alle kvinderne, jeg har udvalgt, er stærke kvinder, der har ben i næsen og ikke er bange for at træde frem og vise, hvem de er.

Dét er noget, jeg selv arbejder med – om som jeg arbejder henimod.

At træde frem og vise, hvem jeg er!

 

Det første interview i serien Stærke Kvinder får du her.

 

Interview med Kathrine, Massage & Rådgivning

stærke kvinder, inspirere, inspiration

Kathrines Facebook | Kathrines website

 

Hvordan fik du idéen til at starte Massage & Rådgivning?

Jeg tror altid, jeg har vidst, at jeg nok ikke var skåret til et helt almindeligt “8-16 job” – og så har jeg bare brug for at arbejde med noget, som er drevet af passion og nysgerrighed. Så jeg har faktisk altid uddannet mig indenfor det, jeg havde lyst til at lære mere om, og så måtte jeg bakse med formen på jobbet bagefter. På den måde er jeg endt med både at være pædagog, latterkonsulent, sexolog og terapeutisk massør og iværksætter-chokolade-købmand. Og jeg er ikke færdig!

Jeg er optaget af, hvordan vi mennesker udlever vores fulde potentiale, og hvordan vi lever et liv i overensstemmelse med vores værdier – og det er også blevet mit udgangspunkt for min praksis, uanset om det er på briksen eller i samtalen.

 

Hvornår gik du for alvor i gang med at arbejde med Massage & Rådgivning?

Jeg startede for alvor op for godt halvandet år siden, da jeg blev færdiguddannet sexolog. Det har taget vildt langt tid at komme i gang (det er åbenbart stadig temmelig tabu at tale om sin seksualitet?! ?), og derfor kunne jeg også mærke, at jeg manglede noget mere. Jeg manglede forbindelsen mellem krop og sind. Så derfor valgte jeg at uddanne mig til terapeutisk massør, som er en ret klassisk velvære-massage-uddannelse med et twist af ‘kropsterapi’/hvad fortæller kroppen?

Og det har bare være en super kobling, og det var som om, at min praksis pludselig både fik ‘højre og venstre ven’ – giver det mening? ?

 

Hvad er dit mål med det?

Jeg drømmer altid stort, og jeg har temmelig store planer for fremtiden – både med uddannelse og praksis. Det er en del af ’10 års planen’! Men jeg siger det bare: I kan godt glæde jer!

Men mit ‘mave’-mål, altså min motivation for at lave det jeg gør, er muligheden for påvirke endnu flere mennesker til at opdage, hvor mange nuancer livet har at byde på, opdage deres fulde potentiale og få en tro på, at der er masser af lykke og et liv uden smerter, i verdenen til dem.

Og så generelt, at vi bliver endnu bedre til at ‘komme ned i kroppen’. Den er vores nærmeste samarbejdspartner – det dur bar bare ikke, hvis vi ikke forstår, hvad den prøver at fortælle os.

 

Hvad har det betydet for din hverdag at have Massage & Rådgivning?

Det betyder hele verden.

Jeg er sådan skruet sammen, at jeg får alvorlige (synes jeg i hvert fald selv!) nedsmeltninger, hvis jeg skal lave det samme for længe i træk. Altså, har det været en mission for mig at skabe en hverdag, hvor der er så mange variationer som muligt. Så nu kan jeg have dage, hvor jeg starter dagen med massage efterfuldt af en samtale, lidt computer-tid og en chokoladesmagning. Det kunne også være massage hele formiddagen og vagt i chokoladebutikken i løbet af dagen.

Og så er der bare så stor tilfredsstillelse i at kunne gøre en forskel for det menneske på briksen. Både fysisk med løsnede spændinger, men også mentalt, fordi jeg har fået at skabe et trygt rum for vedkommende. Det gør mig meget glad, ydmyg og stolt, at jeg har fået så fine tilbagemeldinger på mine behandlinger. Det vokser jeg meget af, og bliver top-motiveret!

 

Hvad har været din største succesoplevelse?

Jeg har et ‘soft spot’ for børn, og det betyder meget for mig at være et godt forbillede for mine søskende fx.

Men min største succes er faktisk en relation med en knægt dengang jeg var pædagogmedhjælper i en SFO. Han synes sgu helt ærligt ikke, at det var det fedeste at gå i skole og indimellem synes han også, at vi voksne var temmelig latterlige – men vi fandt bare en god form på det, ham og mig. Vi spillede håndbold, og han blev tryg ved mig. Faktisk, så meget, at de uddannede pædagoger, sagde: “Kathrine, kan du ikke prøve at snakke med ham?”, hvis det var gået lidt skævt for ham. Og vi havde nogle gode snakke. Det gør mig meget stolt, at sådan en sej gut turde at åbne op og snakke med mig. Jeg hepper stadig på ham i dag, ca. 10 år senere.

 

Hvad eller hvem er din(e) største inspirationskilder?

Okay, jeg siger lige noget ret corny….men ikke desto mindre, er det sandt – det er min kæreste, Jesper.

De af jer, der har hørt mine foredrag, har hørt historien før. Grunden til at Jesper får så mange point i min bog, er, at han (and this was a first for me!), formåede at anerkende mig og se mig ubetinget (Jeg har altid været lidt i en slåskamp, for at være som jeg er).

Da vi lærte hinanden at kende, testede jeg ham lidt, og nævnte for ham, at jeg havde en drøm at læse til sexolog. Her havde jeg forventet et grynt (med snot) og et skævt smil. Sådan havde andre nemlig reageret tidligere, når jeg havde introduceret nogle af mine mange drømme. Men Jesper sagde: “Det’ da fint, det lyder spændende. Så laver vi et budget der passer til det.” BUM! Jeg glemmer aldrig den følelse i min mave! Og sådan er hele hans familie sgu også. Bare så cool, jordbundne og rummelige. Det inspirerer mig så meget, når mennesker kan rumme forskelligheder på den måde.

Derudover, så bliver jeg blæst omkuld af folk, der drager i kamp for det, de tror på.

Det kunne være forfatter Leonora Christina Skov som virkelig har stået på mål for kvinder, der som hende selv har taget et aktivt valg om ikke at ville have børn – og som har stået som stærkt forbillede som homoseksuelle, med hendes fortællinger om en opvækst præget af kampe for at finde fodfæste i sin identitet.

Kvinder, der med forskellige våben, kæmper for kvinders rettigheder. Prøv lige at finde det indre billede af alle de kvinder med lyserøde strikkede huer, der marcherede sammen?! Stærkt!

Eller Anja Løvengren som solgte alt sit lort herhjemme, for at rejse i kamp for ‘Afrikas Heksebørn’. Vi har alle set de foruroligende dokumentarer! Tak for Anjas nosser.

 

Min psykolog sagde engang til mig: “Kathrine, omgiv dig med ligesindede – og mærk at du vokser” – og det har jeg, for alvor, brugt de sidste par år på, så i dag har jeg fantastisk mange inspirationskilder….lige dér i min telefonbog!

 

Hvad synes din omgangskreds om, at du har Massage & Rådgivning?

Jeg tror, at de fleste synes at det er spændende. Eller også fedter de for gratis massage?! ?

Men der er helt sikkert også mange, som finder det vildt skørt at kunne leve sådan uden helt at vide præcis, hvor mange penge, der tikker ind til den første. Så flere af mine nærmeste er vist også indimellem lidt bekymrede, men jeg tror, at de fleste i dag godt ved, at jeg er nødt til at være sådan, så de siger ikke så meget mere ?

 

Hvad gør du for at blive ved med at holde Massage & Rådgivning interessant for følgerne/kunderne?

Det har hele tiden været vigtigt for mig, at mine sociale medier ikke kun er ‘salgsportaler’. Jeg vil gerne dele ud af mig selv og mine erfaringer – fordi måske kan nogle bruge de værktøjer, jeg også selv har haft glæde af.

Og derudover, så er det vigtigt for mig at holde mig opdateret på nyeste forskning og viden. Jeg er faktisk temmelig nørdet, så jeg studerer altid videre efter jeg har fået mit certifikat – og det tænker jeg da også er afgørende for kunderne; at de er sikret en opdateret og nysgerrig terapeut.

 

Og hvad gør du for at finde den inspiration, som du så passioneret deler ud af på de forskellige medier?

Jeg læser en masse bøger, bruger alt for meget tid på sociale medier i forhold til det, sundhedsstyrelsen nok anbefaler, drikker virkelig meget kaffe med spændende mennesker, jeg har de vildeste indre snakke med mig selv.

Generelt, så tænker jeg bare, at vi må opsøge inspiration.

Hvad vil du ha’? Find det.

 

Hvornår føler du, at du har succes med Massage & Rådgivning?

Lige nu føles det stadig ret nyt. Jeg glæder mig til, at jeg for alvor føler, at jeg har fundet mit ‘udtryk’ og fodfæste i branchen.

Men hey, altså, jeg har glade kunder. Det er jo succes! Alt det andet praktik, det må komme løbende.

 

Hvis du skulle forbedre noget, hvad skulle det så være?

Jeg gad sgu godt blive bedre til alt med computeren, så jeg bedre kunne benytte mig af de muligheder for at lave noget online-virksomhed.

Og så generelt mere ‘virksomhedsforståelse’. Det kommer…..engang!

 

Hvad er det bedste ved at have Massage & Rådgivning?

Udfordringerne, som det hver dag byder på.

Samtalerne med virkelig modige klienter.

Sårbarhed og usikkerhed som jeg lærer pisse meget af.

Min varierede hverdag.

Det netværk, jeg har fået i udviklingen af min virksomhed.

At jeg hver evig eneste dag selv står til ansvar for, hvor fedt det skal være (det er også lidt hårdt, for jeg kan jo ikke så godt give chefen skylden?!).

 

Har du nogle gode råd til andre, der blandt andet gerne vil opnå højt selvværd og livsglæde?

Tag dig selv alvorligt. Hvis du prøver at lytte til, og følge din mavefornemmelse, så vil det på en måde skabe forbindelse mellem krop og hoved – og det er som om ‘hele dig’ siger: “Aahh, det var bedre” og pludselig, så kan du trække vejret igen, og dit smil bliver varmt og ægte – og med hjertet som afsender.

 

Er der andet, du ønsker af fortælle eller dele?

Ja, lige nu sparer du en 50’er på massage. Kom og køb! Ej, det var tarvelig reklame ?

Faktisk, så vil jeg gerne dele et fif med dig og dine følgere.

Jeg er jo også uddannet latterkonsulent, og her arbejdede vi jo, naturligvis, med ‘grinets muskler’. Og en af de bedste øvelser herfra, er at sætte en blyant i munden. På tværs, forstås. Ikke helt inde i munden, for guds skyld. Altså, så blyanten presser dine mundvige tilbage. Når man gør det, aktiverer vi de samme muskler, som vi bruger til at smile ægte og som kommunikerer til hjernen, at man er glad, og så får vi aktiveret kemifabrikken deroppe (hjernen), og får en masse skønne endorfiner ud i kroppen.

Og vupti, så har vi en gladere følelse i kroppen.

Nemt at påvirke sin sindstilstand, hva?!

 

stærke kvinder∞∞∞

 

Tak for dig, Kathrine!

Jeg håber, at du – kære læser – også blev inspireret af Kathrines fortælling. Hun rammer mig i solar plexus, og hun inspirerer mig sindssygt meget!! Hun er én af de stærke kvinder, der inspirerer mig.

Og tak til Kathrine, fordi du vil være med her på bloggen 😀

Du kan følge Kathrine på Facebook og på hendes hjemmeside. Linkene finder du herunder.

Kathrines Facebook

Kathrines website

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Æg med dobbeltblomme fra egne høns

Æg med dobbeltblomme fra egne høns

Æg med dobbeltblomme fra egne høns

Endelig er vores høns begyndt at lægge æg. Det er dog ikke dem alle, der gør det endnu, men det skal tids nok komme.

Der er stor forskel på de æg, vi selv henter i hønsehuset og dem, vi køber. Jeg er imponeret!

På det første billede kan du se to æg. Det ene er købt (til højre) og det andet er fra hønsene i haven.

Der er forskel på størrelsen!

Men er er en forskel mere…

 

Æg med dobbeltblomme fra egne høns i haven

Æg med dobbeltblomme fra egne høns i haven

Æg med dobbeltblomme fra egne høns i haven

Æg med dobbeltblomme fra egne høns i haven

Kan du se forskellen?

Foruden farven på blommen, så er der TO blommer i et enkelt æg.

Det er SÅ GODT, synes jeg.

Har du prøvet det? 😀

Æg med dobbeltblomme hører sjældenthederne til – og jeg føler mig heldig, når jeg kan klække sådan et fint æg ud.

I morges lavede jeg scramblede æg til morgenmad. Uhm!

Der er en stor tilfredshed i at tilberede mad med egne råvarer.

 

Når produktionen af æggene er tilpas stor, så siger jeg til 😉

 

Jeg ønsker dig og dine en fantastisk weekend! Og ferie, hvis du har det.

Min ferie starter lige nu. Og nu lukker jeg ned.

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

Pin It on Pinterest