For ét år siden kunne du læse det her | Willowlounge.dk

For ét år siden udgav jeg et meget personligt indlæg

Der er sidenhen kommet flere fra samme skuffe, og det er noget, der har sat alvorlige spor i mig. Der skulle en sygemelding og meget, meget lang tid til, for at indse, hvor alvorligt det var. Heldigvis kan jeg skrive “var” og ikke “er”, for jeg er kommet godt igennem det. Jeg kommer aldrig over det, og det vil altid ligge latent i mig, så jeg skal passe på mig selv. Altid!

Emnet er stress. Et emne vi ikke kan komme uden om. Et emne, der berør mange. Måske også dig?

Herunder kan du (gen-)læse indlægget. Jeg kan tydeligt huske alle de følelser. Godt, jeg ikke er dér længere!

 

«‹♣›»

Jeg er beordret en sygemelding. Jeg skal aflastes, siger lægen. Jeg skal passe på mig selv, siger hun med en løftet pegefinger.

Jeg har meget svært ved det, men jeg forsøger. At aflaste mig selv, altså. Jeg tænker konstant på arbejdet, to-do-lister og hvad jeg skal gøre næste gang.

Jeg må ikke, siger hun. Max én huslig ting om dagen, og en gå-tur hver dag. Sådan skal det være de næste uger. Herefter skal jeg mødes med hende igen. “Så ser vi på, hvordan du har det”, siger hun med ro i stemmen og en overbevisning, der får mig til at tro på hende.

“Virkeligheden” har ramt mig med 120 km/timen, og jeg er ked af det. Især når jeg er alene.

Jeg kobler ud herfra og vender tilbage, når jeg er klar.

Pas på dig selv og dine nærmeste. Jeg vil kæmpe for selv at gøre det…

«‹♣›»

 

Der er heldigvis sket meget siden. Der er sket meget med mig, og jeg tror også, der er sket noget med andres opfattelse af betydningen stress og følgerne heraf. Det er alvorligt, og vi skal alle huske at lytte til os selv.

Jeg ønsker dig en skøn tirsdag.

Min indeholder både forberedelse, undervisning, møde og skole-hjemsamtaler. Godt, mine forældre både henter børn og laver aftensmad til os!

Kærlig hilsen Katrine

Pin It on Pinterest