Nu vi er ved fødselsdag | Willowlounge.dk

Lauras fødselsdag nærmer sig også

Laura drømmer om en stor og vild 9-års fødselsdag. Jeg drømmer om en stille og rolig én.

Hahaha…det stemmer jo ikke helt overens, så vi må gå på kompromis, begge to.

Vi har talt om det mange gange. Hun har udtrykt sine ønsker, og hun har mange forskellige, og hun kan godt se på mig, at jeg ikke kan efterleve dem alle.

børnefødselsdag, fødselsdag

Jeg må mærke efter – helt derinde, hvor det kan være svært – og finde frem til den bedste løsning for os begge.

Der er ikke noget, jeg hellere vil, end at holde den mest fantastiske fødselsdag for Laura. Hun fortjener det!! Hun er den sødeste og mest dejlige pige på denne jord <3

Hun har ønsker om svømmehal, bowling, zoologisk have og endda legeland. Alt dette er jo ikke helt gratis, men til gengæld er det nemt. Jeg skal ikke sørge for noget herhjemme, og jeg slipper for oprydning bagefter.

Jeg er sikker på, at Laura og jeg nok skal finde en god løsning. Og jeg har heldigvis en masse omkring mig, der gerne vil hjælpe til.

I dag er det fredag – der er næsten fire uger til, vi har planlagt at holde hendes fødselsdag for klassen. Eller rettere, for pigerne i klassen.

I dag vil jeg ikke tænke mere på den fødselsdag. I dag vil jeg nyde at weekenden er nær, at vi ikke skal nå noget og at vi skal se Disney i aften 🙂

Jeg ønsker dig en skøn fredag!

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

Pin It on Pinterest