Så blev det da lige den første december
Jeg skal da lige komme i tanke om, at det er blevet den første december. I en fart, hvor jeg ikke helt kan følge med.
Men pyt! Jeg har fået den lækreste lakridskalender af Kenneth, og jeg glæder mig til at nyde et stykke lakrids hver eneste dag, fra i dag og frem til den firetyvende.
Den første låge, jeg åbnede smagte skønt! Jeg glæder mig til den næste, som jeg skal åbne i morgen eftermiddag. Jeg åbner den nemlig sammen med min eftermiddagskaffe.
Lakridskalenderen har Kenneth bestilt for længe siden, og jeg har selvfølgelig også forkælet ham med én. Han er dog ikke til lakrids, men marcipan – og det bedste marcipan, jeg kender er fra Summerbird. Så jeg købte den her til ham!
Den første låge, som han åbnede, kunne han ikke lide. Der var nemlig lakrids udenpå. Øv for ham, men heldigt for mig 😉
Jeg er sikker på, at der kommer en bedre én i morgen! Hvis ikke, så køber jeg en stor marcipangris til ham. Det fortjener han.
Nå, nok herfra i dag – det er blevet sent, og jeg vil i seng nu. Sov rigtig godt. Og god første december til dig og dine 😀
Kærlig hilsen Katrine