Vores lokale morgenmadscafé eller lidt om det mad, vi fik i NYC | Willowlounge.dk

IMG_5791

Hos Grey Dog på Carmine Street spiste vi to gange vores morgenmad. I døren blev vi mødt af en yderst høflig og imødekommende medarbejder, der fortalte, at vi skulle finde bordet med dette tørklæde, som hun havde i hånden.

På den måde reserverede hun et bord til os. Vi skulle så bestille og betale for maden i baren. Smart!

IMG_5790

Vi bestilte “Grey Dog’s Breakfast”, som bestod af scrambled æg, ristede kartofler med løg og lidt grønt, en pølse (som lignede en burgerbøf) og pandekager med sirup.

IMG_5792

Jeg har ikke gennemskuet, hvordan de tilbereder æggene, men de smagte FANTASTISK! Pølsebøffen brød jeg mig ikke om. Den smagte lidt for meget af koriander. Kartoflerne kan jeg sammenligne med brasede kartofler, og det smagte skønt.

IMG_5793Pandekagerne var store og de smagte SÅ godt. De var tilpas tykke, siruppen var sød uden at være alt for sød. Den klistrede ikke – underligt nok – modsat vores sirupper herhjemme, der klistrer frygteligt meget…

Til hele molevitten fik vi et stort krus sort kaffe.

Velbekomme!

 

Pin It on Pinterest