Lys i gangen og lidt om en lineal

Lys over land – eller over det flotte gulv!

Jeg er VILD med de mange spotlys, der kommer op i gangen. I alt bliver der 12 spots, og det vælter ud med lys. Det er intet mindre end fantastisk!

lys, over, land, lineal, renovering, gang, spot, led

Loftlemmen er indkranset af en hel masse spots, og i går, da Kenneth var på loftet for at installere de sidste spots, fandt han denne sjove og vildt gamle lineal.

Lineal fra Valby SkoMagasin

Bemærk lige, at telefonnummeret på denne lineal kun har fire tal. F I R E !! 😀

lys, over, land, lineal, renovering, gang, spot, led lys, over, land, lineal, renovering, gang, spot, led

Jeg aner ikke, hvor længe det er siden, vi kun havde fire cifre i telefonnummeret, men ét er sikkert. Og det er, at de unge mødes i Valby SkoMagasin, haha…

Hvorfor eller hvordan denne lineal er havnet på vores loft, her i Vejgaard, når den oprindeligt kommer fra Valby, det aner jeg simpelthen ikke. Men det er da lidt sjovt at finde en så gammel og historisk genstand!

Gulvet i gangen er lilla. Det kan du måske fornemme på billederne med linealen. Som tiden går, så bliver jeg mere og mere vild med gulvet! Kenneth arbejder på at få sat de sidste lister og gerigter op. Det er helt vildt, som det bare gør en forskel, når de kommer op.

lys, over, land, lineal, renovering, gang, spot, led, gerigter, lister

Som du kan se, så er de to døre i henholdsvis højre og venstre side af billedet færdige med gerigterne, og døren lige frem mangler. Det er TYDELIGT, at det gør en forskel. Og jeg er vild med forskellen – altså med det færdige resultat, selvfølgelig 🙂

Udsigten til, at gangen snart er HELT færdig er kort. Og jeg er vild med den korte udsigt.

Næste projekt (til gangen) er, at jeg skal have fat i en maler, som kan male vores Montanamøbler om, således de kan bruges i gangen. De er lige nu røde, og jeg drømmer om nogle lyseblå eller  måske lyserøde farver. Vi er ikke helt enige endu, Kenneth og jeg, men det skal vi nok blive 😉

Kærlig hilsen Katrine

CAD2BBD1E4FE632FDDF0EE12B7FB3B2EC5CA8DCE