10 ting, jeg vil lave i min sommerferie

Sommerferien nærmer sig – og jeg drømmer om at lave en helt masse! Både alene, sammen med pigerne, og selvfølgelig sammen med Kenneth også.

10 ting, jeg vil lave i min sommerferie, plante, kaj bojesen, fugl

Vera og Laura starter sommerferie i morgen, samme tid som alle andre folkeskoler i Danmark!

Laura er jo efterhånden så gammel, at hun ikke længere kan være i dus, når skolen er lukket. Derfor får Vera også lov til at holde ferie, og vi benytter os af bedsteforældrene, som på skift får æren af pigernes selskab 😉

Kenneth starter ferie i uge 29, fra d. 17. juli. Jeg starter officielt ugen før, altså d. 10. juli.

Det eneste, der er fastlagt i vores ferie er, at vi skal på camping i uge 29, og i uge 30 skal Laura på spejderlejr.

10 ting, jeg vil lave i ferien

  1. Læse bøger (jeg har pt. 4 på lager, som jeg er “bagud” med. Her i blandt “Disrupt eller dø!” og “How to be Parisian”)
  2. Spise lækker morgenmad og tage mig god tid til at gå rundt i nattøj
  3. Hente æg fra vores høns i haven (jeg håber, de snart kommer i gang med at lægge nogle til os!! De er efterhånden gamle nok…)
  4. Nyde campingturen og se mine børn lege sammen på legepladsen
  5. Glemme alle mine bekymringer om min fremtid og om det hele nok skal gå
  6. Spise en (stor) is hver dag
  7. Spise sliders på Wildebeest til frokost
  8. Lege turist i egen by – Aalborg har SÅ meget at byde på, både visuelt, gastronomisk og shoppingmæssigt
  9. Gå rundt i en salig hvidvins-brandert én dag
  10. Slappe af, tage mig god tid til dét, dagen bringer og så bare være sammen med min familie <3

Det var de 10 ting, jeg vil lave…

Hvad drømmer du om at lave i din sommerferie?

Kærlig hilsen KatrineGemGem

CAD2BBD1E4FE632FDDF0EE12B7FB3B2EC5CA8DCE