Jeg jubler! Jeg er stolt – og jeg er tilfreds!!
På otte uger har jeg tabt 7,9 kg!
Med støtte fra familien, kollegaer og ikke mindst to gode veninder, er det lykkes mig at blive næsten 8 kilo lettere. Og det har ikke været så svært endda 😉
Jeg sprang på et tilbud om et medlemsskab hos weightwatchers. Jeg bliver vejet hver mandag, og alle otte gange er det gået ned af bakke. På den gode måde!
Jeg kommer (desværre) ikke derind de næste to uger, men det betyder ikke, at jeg giver slip på de gode vaner. Jeg forventer dog ikke et vægttab i ferien, men blot at blive, hvor jeg er. Efter ferien, når strukturen i hverdagen vender tilbage, så fortsætter jeg, hvor jeg slap. Jeg er nemlig ikke færdig. Jeg har endnu ikke sat mig et slutmål, men det kan tids nok komme. Det handler mest om, hvordan jeg har det, og ikke så meget om, hvad vægten viser.
Jeg vil ikke gøre reklame for mit medlemsskab, men jeg er ikke i tvivl om, at det hjælper. Ja, jeg betaler en masse penge til det, men det holder mig også til ilden – og gør min vilje endnu større 🙂
Må din sommer bliver sund, skøn og solskinsfyldt. Jeg er sikker på, min bliver det! Sammen med masser af kaffe, is og tid til familien.

