Søndag med planer
Det er søndag, og Laura vækker mig lidt over seks og spørger, om det er ok, at hun ser lidt fjernsyn. Jeg forsøger at få hende tilbage under dynen, i håb om, at hun falder i søvn igen. Det sker ikke. En halv time senere kan jeg høre Vera pusle, så jeg må lette mig fra den varme seng. Vi sætter os i sofaen med dynen over os – men kun i kort tid, for begge piger er sultne efter morgenmad.
Jeg har mange planer i dag. To-do listen er lang, og jeg er allerede langt i dagens program. Nu er det tid til en tår kaffe, inden jeg fortsætter.
Jeg skal:
- servere blødkogt æg og nybagte boller – TJEK
- vaske op og gøre os tre piger klar – TJEK
- shoppe i IKEA – TJEK
- en tur omkring Bilka, på Lauras opfordring (tak, skæbne!) – TJEK
- aflevere Laura hos veninde fra klassen – TJEK
- hjem og putte Vera og nyde en let frokost – TJEK
- lave Mandler i Saltbad – TJEK
- forme bøffer af oksefarsen i køleskabet – TJEK
- lave kødsovs af resten af farsen – TJEK
- påbegynde æggewraps til madpakken – TJEK
- lave dadelkugler til den søde tand – næsten TJEK (står på køl inden de skal trilles)
- rydde op i bryggers
- sortere pigernes tøj og få styr på mangler
- lave ugens madplan
- lave aftensmad
Puh… jeg bliver helt forpustet af at skrive alt det, jeg har nået. Godt, det er tid til kaffe nu ?
Jeg ønsker dig en skøn og effektiv-i-dit-eget-tempo søndag ?
Kærlig hilsen Katrine
