Træerne i haven blomstrer…
…og jeg elsker det!
Både æbletræerne og pæretræet står i fuldt flor. De er så smukke, og jeg nyder synet af dem. Kirsebærtræet blomstrer også – og modsat frugttræerne, så står det i forhaven foran vores køkkenvindue. Her kan jeg se det mens jeg vasker op, laver mad og ellers bare lige, når jeg går forbi.
I love it!
Billederne har jeg taget i søndags, inden det blæste for meget op. Søndag var en stille dag, hvor vi legede i haven, så film, hoppede på trampolin, spiste rugrødsmadder med makrel, drak kaffe og slappede af. Skøn søndag!

Jeg tror, der kommer mange æbler i år. De sidste par år har der ikke været ret mange. Men jeg har heller ikke “nivret” dem, som man jo skal, for at få de bedste resultat. Jeg håber, jeg har overskud til det i år.
Så skal der nemlig laves æblegrød til fryseren. Vi er tosset med gammeldags æblekage og med æblekager generelt 😉

Jeg håber også, der kommer mange pærer i år (eller i hvert fald flere end sidste år). Måske der kan blive til en lille pæretærte? Jeg håber det.
Rigtig god onsdag til dig og dine!
Kærlig hilsen Katrine
