Tærtedej – for dummies
Nem og lækker tærtedej
Jeg har googlet mig frem til den nemmeste tærteopskrift – og fandt frem til denne overskrift 😀
Den er nem – og jeg håber, den smager lige så godt, som den er nem at lave. Jeg har lavet hele tærten i søndags, hvor jeg ovenpå dejen tilsatte sammenpiskede æg, revet ost, broccolibuketter, løgringe og langtidsbagte tomater med masser af hvidløg.


Min udgave af opskriften får du her:
Ingredienser:
- 125 g smør
- 3 dl mel
- 0,5 tsk salt
- 2 spsk vand
Sådan gør du:
- rør alle ingredienserne grundigt sammen
- sørg for at dejen bliver samlet godt – og form den til en kugle
- læg kuglen i køleskabet i ca. 30 minutter
- tryk dejen ud i tærteformen (ca. 30 cm i diameter)
- tryk evt. efter med en gaffel, for at lave små huller i dejen
- bag den i ca. 5 minutter ved 175 grader, inden fyldet kommes på
- når fyldet er tilsat, er det forskelligt, hvor længe tærten skal bages. Her er du nødt til at prøve dig frem
Velbekomme!
Kærlig hilsen Katrine
Ps. Find andre lækre opskrifter-der-er-gode-til-madpakken her




