Solen har for alvor braget ned i dag og det er virkelig skønt! Laura har leget ude i børnehaven, og da jeg hentede hende havde hun beskidte “snitter”. Se bare her
Fingrene blev grundigt vasket, så vi kunne nyde denne lækre miniflødebolle. Jeg fandt dem i byen. Jeg har været på jagt efter årets første festkjole. Foråret byder på flere festlige lejligheder, så derfor skal garderoben udvides. Og jeg var heldig at finde en fin kjole, endda billigt, pga. at lille hul. Jeg er sikker på, jeg kan sy det, så jeg er glad for rabatten og den søde dame ved kassen!
I haven er påskeliljerne sprunget ud. Er de ikke smukke?!
Og fuglehuset er sat op, og når æbletræerne springer ud, er det godt gemt inde bag dem. Lige nu er det meget nemt at få øje på, så måske er det derfor, der endnu ikke er en fugl, der er flyttet ind.
Og rabarberne er også godt på vej! I går var de kun små knolde, og se dem i dag. Er det ikke fantastisk…
Temperaturen sneg sig op på knap 28 grader på vores terrasse!! Det var simpelthen så skønt at sidde derude i eftermiddags. Kommer I forbi en dag, så vælg en dag med solskin, for det kan ikke beskrives hvor lækkert det er. Det skal mærkes!
Dagen afsluttes med mere kreativ leg. Laura er ved at hjælpe mig med at lave armbånd. Denne gang med farver og et nummer størrere, så det ikke klemmer på armen.
