Glædelig 4. søndag i advent

Det er allerede blevet 4. søndag i advent, og jeg synes, det er helt vildt, som december bare er fløjet af sted!

Vi har hele måneden knoklet med arbejde, renovere gang, fotograferinger, arbejde, logistik og en hel masse andet. Jeg har nydt de fleste dage, og der har været dage, hvor jeg har haltet bagefter.

Torsdag og fredag i sidste uge var i et tempo, hvor jeg var HELT med. Det var skønt, og jeg tænkte, at jeg skulle gå på juleferie med frisk krop og sind. Desværre vågnede jeg op fredag morgen med en grusom ru tunge og ondt i halsen. Det blev ikke meget bedre i løbet af dagen, og en julefrokost fredag aften, endnu én lørdag til frokost samt en tredje lørdag aften har ikke gjort det bedre.

Jeg er træt, har haft feber hele dagen, og jeg er snottet! Jeg nyser, og jeg er ikke på toppen. ØV!

Pyntet juletræ

Heldigvis er jeg i bedring, og vi har i dag fået pyntet juletræet. Vi hentede det allerede i sidste weekend, og nu fik vi (jeg) endelig overskud til at få det ind i stuen og få det pyntet.

juletræ, advent, 4., søndag, julekugle juletræ, advent, 4., søndag, julekugle juletræ, advent, 4., søndag, julekugle, i love ny, ny, new york juletræ, advent, 4., søndag, julekugle juletræ, advent, 4., søndag, julekugle

I skrivende stund sidder jeg og nyder udsigten fra spisebordet og hen på juletræet. Jeg elsker at suge al julestemningen til mig, mens jeg kan skrive her. Det giver mig ro i kroppen, og jeg er sikker på, jeg snart er mig selv igen.

Jeg troede virkelig, at jeg skulle gå på juleferie UDEN at blive syg i år. Men jeg blev klogere! De sidste mange år har min krop givet efter, så snart ferien er indtrådt. Jeg ved, at det er stresssymptomer, som kommer op til overfladen, når jeg har tid til at mærke efter. Heldigvis er jeg blevet så meget klogere på at lytte efter og mærke mig selv, så jeg er overbevist om, at denne omgang snot og utilpashed kun varer et par dage.

4. søndag i advent

Vi har nydt 4. adventssøndag! Pigerne har sovet ved mine forældre, og efter jeg har hentet dem hjem, har vi leget, pyntet juletræ, sat det sidste filt op i gangen og fået ryddet op. Alle 4 lys i adventskransen er tændt, og jeg kan mærke julestemningen kravle ind under huden på mig. I love it! <3

Min søndag aften skal bruges på at flette fingre med ham jeg elsker. Jeg skal også drikke kaffe og spise marcipan. Det bliver en god aften!

Må din søndag blive uforglemmelig. Jeg ønsker dig den bedste aften.

Kærlig hilsen Katrine

CAD2BBD1E4FE632FDDF0EE12B7FB3B2EC5CA8DCE