Madonna-koncerten
Jeg var jo til Madonna-koncert mandag d. 16. november. Og det var F A N T A S T I S K !!!
Det var helt igennem en skøn dag, som startede med en rolig køretur fra Aalborg til Herning. Herefter lidt mad og drikke og så en masse “catching-up”, for det var længe siden, jeg havde talt med vores faste Madonna-koncert-buddies!
Til opvarmning spillede DJ Mary Mac, som gjorde, hvad hun kunne. Hun var ikke særlig dygtig på mixeren, men hun gav alt, hvad hun havde i sig. Det må jeg give hende!
Madonna gik på lidt efter kl. 21.30 – lettere forsinket, ganske som forventet – og hun ankom med manér! Hun blev hejst ned i et kæmpstort bur, og herefter gav hun den ellers bare max gas i to timer!
Hun spillede en hel masse fra det nye album, som hun ikke har slået så meget igennem med. Albummet indeholder en masse gode sange – og det var klart på de gamle numre, at folk sang og dansede mest med!
Det er (så vidt jeg husker) sjette gang, jeg er til Madonna-koncert! Og jeg elsker det!! Jeg elsker, at hun og alle hendes dygtige sangere og dansere leverer et show, der sparker r..! Hun er så meget på, og til denne koncert kom hun langt ud over kanten! Meget mere end hun plejer 😀
Til sidst får du lige et lille klip fra koncerten. Nyd det – jeg nød koncerten i stor stil!
Kærlig hilsen Katrine








