Æg bagt i ovnen – med parmaskinke
Æg er sundt! Det er fakta. Og jeg elsker æg. Jeg er heldigvis ikke ene om det herhjemme.
Da Laura fyldte 7 år, hjalp hun mig med at lave morgenmad til hele familien. Deriblandt disse muffins-agtige æg med parmaskinke. De var rigtig gode, og jeg skal meget snart lave dem igen!
Sådan gjorde vi:
Først lagde vi en skive parmaskinke i bunden af en muffinform. Den må meget gerne komme godt op af siderne på formen. Herefter slog vi et æg ud i et glas og hældte forsigtigt over i formen. Til sidst lidt dryssede vi lidt sydesalt på toppen og bagte dem i ca. 18 minutter.
Jeg mindes, at det var for lang tid. Blommen var nemlig bagt helt igennem og var slet ikke flydende, som i et blødkogt æg. Dét skal den være, så næste gang får de kun lige indtil, hviden har sat sig. Det er i min ovn ca. 12-13 minutter. Måske det er anderledes i din ovn 😉
Velbekomme!
Kærlig hilsen Katrine



MUMS! De ser flotte og lækre ud! Dem skal jeg huske
De er virkelig også nemme og lækre 😉
Knus