Laura kom stolt hjem og fortalte om kolbøtter og børn på rækker. Nu er der ikke længere fri leg og det er for store piger, der er gode til gymnastik. Kolbøtterne var både forlæns og baglæns og det hindrede ikke den unge dame i at kaste sig ud i det. Med store armbevægelser fortalte hun om, at de også skal stå på hænder! Hold da op, tænker jeg ved mig selv. Nu er min lille pige godt nok ved at være stor! Jeg husker tydeligt og med glade minder, hvordan jeg sammen med idrætspigerne øvede selv samme øvelser i håb om at bestå “kørekortet”, som vores lærer havde præsenteret for os. Sikke nogle timer og udfordringer vi har været igennem. Det var FEDT, men også hårdt!

En hyggelig aften er noget, jeg virkelig elsker! Og især, når det er i godt selskab.

Tøsesnak, sladder, hygge, kaffe, Perle der skal kæles på maven, hjemmelavet marmelade og masser af grin. Dét er grundopskriften på god, dansk hygge! Tak, tøser. Jeg glæder mig til vi skal i teatret på lørdag og se “City singler”.

Solen brager ned og det er virkelig blevet forår. Det kan mærkes på alt og alle. Blomsterne pibler frem og det samme gør ukrudtet. Men skidt! Jeg er glad for min have og nyder at se på den, være i den og lege i den. Jeg ved, at Laura også er glad for den, men efter en dag i børnehaven, hvor de har været ude hele formiddagen, er det som om, at vores have ikke trækker så meget. Hun er træt. Og det er ok – hun er jo på arbejde ligesom vi andre, så hun skal også have lov til at koble af med en tår saftevand og en rest fra påskens lækkerier. Dog er hun vist ikke lige så træt som den skønne hund, Perle.

CAD2BBD1E4FE632FDDF0EE12B7FB3B2EC5CA8DCE