Første skoledag i 0.A

Vera har i dag første skoledag.

Det er altid noget helt særligt at have det.

Som Hr. Skæg så fint beskriver det i sin sang “Første Skoledag“, så kommer denne dag ALDRIG igen. Det gør derimod fødselsdag og juleaften, men ikke første skoledag. Den ER noget særligt.

 

Det føles ikke som ret lang tid siden, at vi tog et billede af Laura, hvor hun havde første skoledag. Men det er det.

Laura starter i dag i 5. klasse, og Vera starter i 0. klasse.

Første skoledag, Vera

Første Skoledag, Vera

Nu har vi ikke længere små børn i huset. Nu er det officielt.

To skolebørn.

Uha, jeg synes, det er vildt. Men det er altså også fantastisk.

Vera skal kun være kort tid i skole, så jeg skal hente hende lige om lidt. Skoledagen slutter allerede 11.30, og hun skal lige have lidt frokost dernede, inden jeg kommer.

Hun ville ikke blive i dussen i dag, så jeg henter hente lidt før tolv, og så tror jeg, at vi skal hjem og hygge lidt.

Måske med at male lidt på sten. Eller lave perleplader. Og kigge i hendes nye bøger.

Hun har allerede fået lektier for.

Vera skal skrive sit navn i matematikbogen, og så skal hun farve nogle balloner på den første side. Dét skal vi også lave i dag.

Og så skal det fejres med is 😀

 

Jeg ønsker dig en skøn dag.

Hvad skal din (første skole-) dag gå med? 🙂

 

Kærlig hilsen Katrine

 

Ps. Kan du huske DIN første skoledag?

NuGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Pin It on Pinterest