Hummus uden tahin

Hummus i en hjemmelavet udgave. UHM!!

Denne opskrift er uden tahin.

Jeg kan nemlig ikke fordrage tahin, som findes i de købte udgaver af hummus. Jeg har derfor – med hjælp fra en medstuderende på kostvejlederuddannelsen – fundet frem til en opskrift, som jeg kan lide! Og den vil jeg gerne dele med dig.

Opskriften er MEGA-nem, både at handle ind til og at lave.

Win-win, siger jeg bare!

hummus, uden, tahin, hjemmelavet, sundt, lækkert, olie

hummus, uden, tahin, hjemmelavet, sundt, lækkert, olie, humus

Opskrift på hummus

  • 125 g drænede kikærter (jeg køber dem i føtex i en økologisk udgave)
  • 1 fed hvidløg (eller to, hvis de er små)
  • skal og saft af en økologisk citron
  • salt og peber efter smag
  • olie

Sådan gør du:

Start med at dræne kikærterne i et dørslag. Pil hvidløget og find minihakkeren frem. Tilsæt hvidløg, kikærter, skal og saft fra citronen samt salt og peber. Hak det groft i minihakkeren og tilsæt herefter lidt olie. Hak igen og sørg for at få det godt fordelt, så alt bliver hakket. Hvis du synes, så tilsæt mere olie.

Hummusen skal have en blød og cremet konsistens, og der må ikke være klumper i.

Det er svært at sige lige præcis, hvor meget olie, du skal bruge, for det er forskelligt, hvordan vi ønsker konsistensen af det. Jeg kan godt lide at min hummus er blød, så jeg sparer ikke på olien. Der skal til gengæld heller ikke for meget olie i, for den må ikke være for tynd. Giver det mening?

Jeg spiser min hummus som dip til gulerødder, om formiddagen eller eftermiddagen.

Det smager godt, og så ELSKER jeg altså bare “dyppe-dyppe”-konceptet 😀

Hvornår og hvordan vil du spise den?

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

 

Ps. find flere af mine opskrifter på dette link

GemGem

CAD2BBD1E4FE632FDDF0EE12B7FB3B2EC5CA8DCE