Syv ting, du skal huske, når du vil spise sundt

Jeg er sikker på, vi er mange, der gerne vil spise sundt døgnet rundt. Jeg er også sikker på, at mange af os – inklusiv mig selv – har svært ved at fastholde det. Jeg er klar over, at nogle har “stærkere rygrad” end andre (læs: jeg har ikke en stærk rygrad!), og hver dag øver jeg mig i at være opmærksom på det sunde og få masser af de sunde varer.

syv, tips, tab dig, sundt, leve, kost

Jeg har samlet syv tips til dig, som jeg selv gør brug af hver dag

  1. spis æg til morgenmad
  2. ingen kulhydrater til morgenmad
  3. overhold spisetiderne hele dagen
  4. spis både protein og kulhydrater til aftensmaden
  5. spis eller drik olie til hvert måltid
  6. drik vand
  7. gå lidt tidligere i seng, end du plejer

Uddybning af de syv tips

Det er videnskabeligt bevist, at kvinder der spiser æg til morgenmad taber sig. Proteinet i ægget er med til at holde dig mæt længe samt holde dit blodsukker stabilt i længere tid, end hvis du vælger at spise fx havregryn eller brød. Havregryn og brød indeholder kulhydrater, hvilket er medvirkende til, at dit blodsukker stiger lynhurtigt og også falder hurtigt igen. Du vil derfor føle dig sulten efter kortere tid, end når du vælger æg.

Når du husker at spise på de samme klokslet hver dag, lærer du også din krop, at det er vigtigt at spise. Mange (nogle gange mig selv) hopper morgenmaden over, og det er ikke godt for hverken mave eller hjernen. Jeg oplever selv, at jeg får hurtigere hovedpine, når jeg ikke spiser morgenmad hjemmefra. Min mave rumler kraftigt indtil jeg fodrer den, og jeg præsterer dårligere på jobbet. Mit blodsukker går ovenikøbet helt amok (det falder) og jeg bliver lækkersulten. Altså jeg craver sukker! Og dét er skidt for mig! Når du vælger at spise på de samme klokslet hver dag, holder du dit blodsukker stabilt hele dagen, og du undgår derved at have lyst til sukker.

Til aftensmaden er det vigtigt at kombinere protein og kulhydrater. Du skal dog huske at spise rigeligt med protein og færre kulhydrater. Altså, du skal kun have en lille smule pasta/ris/brød/kartofler. Husk grønt! Grøntsagerne er med til at mætte og giver dig masser af vitaminer og mineraler.

Hver dag skal du sørge for at indtage 4-6 spsk olie. Dette kan være i form af olivenolie ovenpå dine grøntsager, ægte mayonnaise ovenpå makrelen eller som dyppelse til kyllingen. Du kan også drikke din olie. Bland 1 spsk olie med 1/2 spsk citronsaft. Bland det godt og drik det.

Hver dag skal du huske at drikke omkring 2 liter vand. Start dagen med et stort glas. Din krop har brug for det, ovenpå en god nats søvn.

Og apropos søvn; sørg for at sove ca. 8 timer hver nat. Det gør en KÆMPE forskel for dig rent mentalt. Desuden restituerer din krop, når du sover, og restitution er med til at få dig i balance både mentalt og socialt.

Der findes flere end de syv tips

Der findes (selvfølgelig) mange flere råd og tips, men disse vil jeg ikke beskrive yderligere for dig. Det kommer på senere 🙂

Jeg håber, du kan bruge dem, og min anbefaling til dig er, at du skal tage små skridt!! Hold fokus på én ting af gangen og ikke alle syv 😉

Jeg er selv startet stille ud. Mit fokus ligger i disse dage på, at jeg skal have æg til morgenmad. Jeg er i gang med at afprøve en masse forskellige opskrifter med æg, således jeg ikke kun skal spise blødkogte æg.

Opskrifter

Jeg har tidligere delt opskrifter med dig, hvor du kan få ægget med ind i morgenmaden. Se blot her:

Æg med parmaskinke

Scramblede æg

Sunde pandekager uden mel

God appetit! Og god fornøjelse med de syv tips 😉

Kærlig hilsen Katrine

CAD2BBD1E4FE632FDDF0EE12B7FB3B2EC5CA8DCE