af Katrine | BLOGGEN
Det er som om, det er lov. Det er som om, det ikke kan gennemføres uden. Julen, altså. Uden sygdom.
Det er nu fjerde år i træk, at jeg er syg i juleferien. Hvert år har jeg haft bihulebetændelse, og denne ferie er ikke anderledes. Mit betændelsestal er højt, så jeg får penincilin. Jeg håber, det hjælper hurtigt. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at jeg skal være syg, når jeg holder fri. (Og i øvrigt heller ikke, når jeg ikke har fri).
Denne jul er jeg ikke ene om at være syg. Vera er også slået ud. Hun har været påvirket i næsten tre uger nu; pylret, utidig, ved siden af sig selv, vil ikke lege i ret lang tid af gangen, ikke mange smil, spiser lidt og sover ubeskriveligt dårligt om natten. Hun har “gulv-allergi” og vil være på armen hele tiden.
Det skyldes heldigvis ikke ørerne! For drænene virker perfekt. Det flyder ud med betændelse – nogle dage/nætter mere end andre – men hun hoster og er snottet. Feberen kommer og går, og suppositionerne tager kun toppen. Det er synd for hende.
I dag fik vi en tid ved lægen. Hun konstaterede, at det er bronkierne, der er problemet. Så vi var en tur omkring børneafdelingen for at få en inhalator og instruktion og bagefter på apoteket efter medicinen dertil. Vi håber nu på bedring og fremgang. Dét fortjener vi alle!
Godnat fra mig, og drøm sødt! Også selvom du skulle blive vækket i tide og utide 😉
af Katrine | BLOGGEN
Hende den lækre har i dag fået lavet dræn. Vi var til ørelæge i går, hvor hun anbefalede os at få det gjort. Det har lægerne ikke anbefalet før, så jeg var ikke sen om at tage beslutningen. Og heldigvis for det!
For vi har i nat haft vores værste hidtil. Vera ville absolut ikke sove. Hun tog sig til ørerne og hun havde det rigtigt skidt. Det var vi ikke i tvivl om.
Det var derfor med (lidt mere) ro i sindet, at jeg gik med ind til narkoselægen, hvor Vera skulle bedøves. Jeg har frygtet dette scenarie om og om igen. Heldigvis har jeg frygtet det værste, så jeg blev ikke slemt overrasket. Kun lidt. Jeg græd, kun lidt, men først da jeg havde sat mig i venteværelset. Det var godt, jeg havde min mor med. Det var ikke sjovt at være alene dér.
Meget kort tid efter blev vi hentet ind igen, hvor Vera pænt lå og sov på briksen. Ørelægen fortalte, at hun havde natten over fået mellemørebetændelse, så det var den helt rigtige beslutning. Pyh…! Vera var meget beruset og påvirket, da hun vågnede. Det tog lidt tid at komme til sig selv, og hun græd. Hun ville gerne væk fra klinikken, men kunne ikke helt finde ud af hvordan. Da hun var tæt på helt vågen, kørte vi hjem, og efter lidt mad og drikke, var hun klar til at lege og “kigg”, som hun siger, når hun gerne vil kigge i bog eller på iPad. Så det gjorde vi.
Nu sover hun sødt – helt vandret – og jeg nyder stilheden. Hun græd i mange timer i streg i nat. Av, som det gør ondt inden i. Men hvor er det godt nu, hvor drænene er lagt, og jeg kan se, at hun har det bedre.
Resten af dagen byder på skole-hjem-samtaler, så jeg venter blot på, at Kenneth skal komme hjem fra arbejde, så han kan tage vagten herhjemme. Vera skulle meget gerne være frisk til at komme i dagpleje i morgen, og så vi alle kan få en normal hverdag igen. Jeg savner børnene på skolen, jeg mangler mine kollegaer, og jeg glæder mig til at være lærer igen. Sjovt, som det kan komme hurtigt. Jeg har været væk fra skolen i fire dage, men det føles længere… Det må være tegn på, at jeg er glad for mit arbejde 😉
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig torsdag, og må du nyde weekenden, der er lige om hjørnet!
