Billedevæg in the making
En billedevæg bliver til – meget langsomt
Denne billedevæg har været LÆNGE undervejs. Den har været i mine tanker i en evighed, og jeg har lige så stille købt små og halvstore plakater hjem, som skulle passe ind i temaet. Jeg er ikke typen, der rider samme dag, som jeg sadler, og mange af mine projekter kommer aldrig frem i lyset. De bliver ofte inde i mit hoved. Kender du det?


Sådan gjorde vi med vores billedevæg
Jeg har brugt karton, som jeg har klippet til, tapet sammen og sat op med små knappenåle. Jeg har klippet kartonstykkerne til, så de passer i størrelsen med plakaterne. Farverne på kartonstykkerne har ingen betydning. Det var bare lige det, jeg havde.
Da først jeg havde klippet og klistret, kunne jeg nemt finde et godt og roligt mønster på væggen, som både er pænt for øjet og for rummet.
Billedevæggen skal samlet blive et stort billede, og også individuelt være små enkelte billeder. Det er vigtigt for mig, at der ikke er for mange farver, der skiller sig ud, og at der er en samlet rød tråd.
Jeg har valgt plakater, der alle er sort/hvide, for at skabe roen til mit øje. Og temaet i plakaterne er (selvfølgelig) New York.
Herover ser du blot kartonstykkerne, som skal udskiftes med de rigtige plakater og rammer – og det bliver de løbende. Jeg har nemlig endnu ikke fået shoppet plakater i alle størrelser. Ét af billederne skal være et fra vores egen tur til New York. Det er et fantastisk view ud over syd-manhattan, hvor Kenneth og jeg står på 63. etage i Rockefeller Center. Billedet er næsten klar – Kenneth skal blot have det fremkaldt 😉

To af kartonstykkerne ER skiftet ud med rigtige plakater og rammer.
Lige nu viser jeg dig ikke mere, for det er ikke de rigtige plakater, der er i dem alle endnu. Som du måske kan ane, så er plakaten til venstre ikke i sort/hvid. Den til højre er dog god nok! Den er jeg HELT vild med 😉 Den passer perfekt ind i mine planer.
Kan du huske ham her?
Hvis du er omkring min alder og derover, så er du udemærket klar over, hvem han er 🙂 Og jeg synes, han er helt fantastisk!!
Jeg skal bare have fat i denne – dog med omvendte farver – for ellers bliver den for mørk til mit farvetema.
Billedevægge kan jo have alle former og farver, og jeg synes, det er vigtigt at mærke efter og prøve sig frem. På den måde mener jeg, at løsningen bliver mest holdbar og til at “holde ud” i længst mulige periode. Og så er den jo blot lavet med forholdsvise billige rammer og plakater, og med det in mente, så kan det nemt udskiftes i tilfælde af, at det bliver for kedeligt eller trættende at se på 😉
Jeg vender tilbage, når væggen er færdig. Jeg håber, det bliver i den nærmeste fremtid!
Har du også en billedevæg?
Kærlig hilsen Katrine





















